Hvad er stress?
Af Josefine Petersen og Frida Myrén
Antallet af folk der har stress eller føler sig stresset stiger. I dag hører man ofte folk sige at de er stresset, og måske bliver ordet også misbrugt lidt.
I øjeblikket er der meget fokus på stress og hvordan det kan helbredes, så vi kan få et mindre stresset samfund. Stress går især ud over unge kvinder i alderen 16-24 år, og over en tredje del af kvinder i den aldersgruppe føler sig stresset i dagligdagen.
Men hvad er det der gør os så stressede og hvorfor er det især unge kvinder det går ud over?
Stress har eksisteret længe og er en mekanisme, som er i alle pattedyr. Det starter i hjernen når den opfatter fare på færde, men vi lægger ikke altid mærke til det, da det sker uden for vores bevidsthed. Det er en mekanisme der gør os klar til at kæmpe eller flygte.
Når man taler om stress findes der både positiv og negativ stress.
Positiv stress kan være når vi er spændt på noget som f.eks en eksamen, hvor vi skal ind og præstere noget. Når vi oplever positiv stress, udløses der adrenalin som gør, at vores krop gør klar til kamp/flugt reaktionen, som giver mere energi. Stressen starter i hjernen og gør os bl.a. mere fokuserede, vores sanser skærpes, der bliver flere hurtige tanker i hovedet, hjernen kører mere over på automatik.
Hvis man kun er stresset kortvarigt, kan det faktisk være sundt nok, da det kan gøre dig mere effektiv, og motivere dig til at få udført opgaver hurtigere, derudover vil dit immunforsvar også styrkes.
Men, hvis man er stresset gennem længere tid, er det helt sikkert skadeligt for kroppen, og ens krop vil reagere på det, både psykisk og/eller fysisk. Det kalder man negativ stress eller langvarig stress.
Det er kroppens måde at vise én, at man er overbelastet. Det forekommer når man bliver belastet, enten indefra af tanker og følelser, eller udefra som følge af arbejde, skole eller lignende.
Når man er stresset glemmer man at tage dybe åndedræt, så vejrtrækning bliver kort og hurtig, og ilten når ikke ud til alle organer og lemmer på samme måde som ved dybe åndedrag. Derved nedsættes organernes funktioner, da det er en af stressens funktioner at kun bruge energi på de mest vitale dele. Stress kan påvirke dit immunforsvar, så hvis du er stresset gennem længere tid, vil du oftere blive ramt af sygdomme som f.eks forkølelse, få en virus, konstant hovedpine eller ondt i kroppen. Vores hjerne begynder at lukke ned, vi miste overblikket, vi glemmer ting, vi får svært ved at huske, hvad vi læser, osv.
De psykiske lidelser der kan komme af stress er f.eks nedsat livskvalitet, depression, angst og vrede.
Man kan i dag måle om man har stress ved hjælp af en blodprøver, en spytprøve eller en urinprøve, da kroppen udsender hormoner.
Stresshormonerne udskilles i kroppen når vi er presset, og det er dem der skaber forandringerne. Hormonet kortisol er det der kan skade dig mest når du er stresset i længere tid.
Hvad gør stresshormonet kortisol ved din krop?
Det er et stof der udskilles i kroppen, når din hjerne opfatter at du er i en ubehagelig eller utryg situation. Det kan være når noget er ude af din kontrol, som f.eks. en arbejdsopgave du ikke er sikker på hvordan du skal udføre, hvis du har problemer med økonomien, eller hvis du er utilfreds med din hverdag. Når man oplever vrede, frygt, eller har søvnmangel, bliver der dannet store mængder af kortisol.
Hormonet bliver produceret i binyrerne, og det kan have positiv effekt hvis det kun er der kortvarigt. Kortisol står for bedring af immunforsvaret og sårheling ( f.eks. efter en operation).
Hvis stress forekommer over længere perioder, kan det påvirke din søvn. Man kan føle sig drænet eller udmattet, men have svært ved at slappe af. Det er på grund af de store mængder kortisol der bliver dannet.
Kortisol kan mindske adrenalinproduktionen, og adrenalin giver dig kræfter og energi. Når man producerer mindre adrenalin bliver man mere træt, ligeglad og passiv, og man kan ikke overskue selv de mindste problemer eller opgaver.
Hvis vi producerer for meget kortisol over en længere periode, kan det have en negativ effekt på immunforsvaret og svække det, og derfor bliver man lettere syg når man er stresset.
Hormonet kan også påvirke din hippocampus, da det nedbryder hjerneceller. Det kan være besværligt at koncentrere sig, huske og lære. Det kan også ændre dig følelsesmæssigt.
Kort sagt er kortvarig stress sundt, men stress over længere perioder kan have alvorlige konsekvenser.
Stress og statistikker
Stress er et stigende problem og 45 procent af alle unge på Fyn mellem 18 og 29 år føler sig stresset dagligt og ugentligt.
Her er forskellige statistikker der omhandler stress, statistikkerne er fundet her: https://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm
Udviklingen af danskere der føler sig stresset dagligt.
Procent stressramte i de forskellige regioner
Procent stressramte fordelt efter alder og køn
Hvorfor bliver vi stresset?
Det er forskelligt hvad vi mennesker bliver stresset af. Vi kan blive stresset af alt det der kommer udefra, men vi kan også blive stresset af vores egne tanker hvis vi f.eks bekymre os for meget. Stress kommer tit hvis man ikke føler at man kan leve op til de krav og forventinger der er til én, enten fra andre eller fra en selv.
Stress kommer for mange mennesker væsenligt af arbejdet, det kan være at arbejdesmiljøet ikke er godt, der er for meget pres, hvis der er mange ændringer eller hvis vi ikke har lyst til at lave det vi laver og det ikke er efter vores værdier.
Vi kan også få stress af privatlivet hvor der er mange ting at se til hele tiden, børnene skal passes og der skal følges med i hvad der sker i skolen (intra), der skal handles ind, laves mad, vaskes tøj osv. Derudover kan der også være problemer i parforholdet.
Hvis man ikke føler at man har styr på en situation eller ikke ved hvad der vil komme til at ske, kan det også være stressende.
Denne artikel handler om hvorfor så mange unge bliver stresset, og der bliver fremhævet forskellige seks årsager: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-flere-unge-stressede
- For lidt tid til sociale aktiviteter
- Konflikter i hjemmet
- Konkurrence mellem medstuderende
- Manglende støtte fra lærere
- Forventningspres fra en selv
- Forventningspres fra skolen
Unge kan blive stresset af alle de valg de skal tage i forhold til deres fremtid. Istedet for at have nogen til
at fortælle dem hvad de skal, kan de vælge mellem nærmest hundrede forskellige muligheder, og det kan
være stressende valget helst skal give en succesfuld fremtid.
Karakterræset spiller også en stor rolle i forhold til især de stressede piger, da man helst skal være best
til alt man laver hele tiden, for at være en succes.
Det stresser meget at man hele tiden skal præstere, bl.a. fordi man bliver testet og målt om man
er god nok hele tiden. Derfor er det også forventningerne til én, både fra en selv og udefra der stresser.
Ambitioner og perfektionisme kan også give en følelse af at man aldrig er god nok eller gør det godt nok.
Tilsidst er der også de sociale medier, som unge bruger rigtig meget tid på. De kan også være en
stress faktor for unge, da man hele tiden skal tjekke hvem den sidste besked kom fra, og hvor
mange likes ens billede har fået. Man kan være bange for at gå glip af noget, og man skal hele tiden leve
op til alle de andres “perfekte liv/profil”.
Kilder
Kommentarer
Send en kommentar