Yoga som alternativ behandling
Yoga som alternativ behandling
Af Josefine Petersen
Yoga er blevet en meget populær bevægelsesform i både Danmark, men også i resten af verden. Bevægelsesformen bliver både dyrket af ældre og unge, og ca. 6% af danskerne dyrker det.
Men er det bare blevet en trend, eller kan yoga rent faktisk hjælpe os med vores mentale sundhed?
Men er det bare blevet en trend, eller kan yoga rent faktisk hjælpe os med vores mentale sundhed?
Yoga er en ældgammel bevægelsesform som kan spores mere end 5000 år tilbage i tiden, hvor det stammer fra Indien. Der bliver det brugt i deres religion (hinduisme), til at nå evigheden og komme af med karmaen.
Yoga betyder “at forene” og med yoga vil man gerne skabe en forening mellem krop, sind og ånd.
Når man dyrker yoga bliver der gjort brug af forskellige elementer såsom asana’er, som er de stillinger man udøver, pranayama, som er forskellige åndedrætsteknikker, afslapning, meditation og chanting.
Det bliver dyrket over hele verden, og slog igennem i vesten i 1960’erne. Selvom der er mange der dyrker det og det nærmest er blevet en trend, bliver tallene af yoga udøvere ved med at stige. Flere studier peger også på yogaens positive effekter, både fysisk og psykisk.
Yoga betyder “at forene” og med yoga vil man gerne skabe en forening mellem krop, sind og ånd.

Det bliver dyrket over hele verden, og slog igennem i vesten i 1960’erne. Selvom der er mange der dyrker det og det nærmest er blevet en trend, bliver tallene af yoga udøvere ved med at stige. Flere studier peger også på yogaens positive effekter, både fysisk og psykisk.
Når man dyrker yoga kommer man ud i mange forskellige øvelser/stillinger, så din krop og alle dine muskler bliver strukket ud. Men det er ikke kun det fysiske, der er godt ved yoga. Når man dyrker yoga bliver det mentale også trænet. Gennem alle øvelserne bliver der brugt kontrollerede åndedræt, og det har effekter på indre balance og kan mindske stress. Gennem en roligere vejrtrækning kommer du mere ind i dig selv, mærker kroppen, ligger alle tankerne lidt på hylden, og det skaber en indre ro.
Så yoga kan rent faktisk være med til at forebygge og behandle stress, da tanker ofte kan fylde meget når man er stresset, og yogaen kan have en effekt af at kontrollere tankebølger i sindet.
Det er en biologisk mekanisme der sker i kroppen, når vi oplever stress. Når du bliver stresset vil din krop gøre dig klar til at gøre modstand, eller kunne flygte hvis du er i en livstruende situation, og det er en reaktion i kroppen som er ganske smart hvis det er kortvarigt. For at du kan reagere hurtigt og yde ekstreme handlinger, sender kroppen en masse energi fra fordøjelsen og immunforsvaret, til dine muskler så de kan arbejde maksimalt. Derudover bliver dit blodtryk hævet og din vejrtrækning bliver hurtigere. Der kommer også en masse adrenalin i kroppen, som gør at du lynhurtigt kan flygte eller kæmpe.
Det er ikke så smart, hvis det bliver en kronisk tilstand, da det er skadeligt for kroppen hvis det sker over længere tid. Det yoga kan hjælpe med, er at komme til stede i nuet og blive afslappet i kroppen, så energien kommer tilbage til fordøjelsen og immunforsvaret, dit blodtryk falder og vejrtrækningen bliver normal, derved bliver der ikke produceret lige så mange stresshormoner.

Yoga kan også stimulere vagusnerven som er den tiende kranienerve. Den går helt oppe fra hjernen og ned gennem halsen til brystet og ned gennem maven. Nerven forbinder hjernen med mave, fordøjelseskanal, lunger, hjerte, milt, tarme, lever og nyrer og sender derfor signaler til hjernen om hvordan de forskellige organer har det.
Den er også en del af paranervesystemet som beroliger organer efter en stresset situation, hvor kroppen har gjort klar til at flygte eller kæmpe.
Når vagusnerven har det godt, kan vi bedre styre vores følelser, sociale kompetencer og social adfærd, og de psykiske lidelser depression og angst bliver mindsket. Vagusnerven bliver stimuleret når vi er rolige og afslappede, og det er her at vi kan bruge yogaen, da den med sine øvelser og åndedrætsteknikker netop får os til at slappe af og afstresse.
Det vil sige, at når vi dyrker yoga bliver vagusnerven stimuleret og vi kan derfor selv påvirke kroppens tilstand eller sindstilstand ved at dyrke yoga.
Yoga hjælper os med vores psykiske velvære, gør os mere positive omkring livet, mens det mindsker stress og performanceangst, som er det med at have angst for at skulle præstere. Vi bliver mere positive og får mere energi, derfor er yoga blevet en trend. En trend der virkelig kan hjælpe på vores mentale sundhed.
- Kilder
Kommentarer
Send en kommentar