Interview med Simon Høegmark

Interview med Simon Høegmark  

Af Josefine Petersen

“Findes løsningen på stress i naturen?” Hedder et program bestående af 3 små afsnit, der blev vist på TV2 Fyn i slutningen af december 2018. Programmet er kort fortalt et forsøg, der skal vise, om man ved bare fire dage i naturen, kan nedsætte følelsen af stress, ved fire unge fynboer.  

Er naturen det eneste der skal til for, at vi kan få det bedre mentalt? Det er et meget spændende spørgsmål, især i forhold til vores projekt. Derfor har vi kontaktet Simon Høegmark, som er naturvejleder, naturterapeut og formidler om naturens helbredende kræfter, han var også medvirkende i programmet.

Simon Høegmark fortæller at hvis man skal slippe af med stress, handler det om at slappe af, for hvis hjernen og kroppen får lov til at slappe af og restituere, hvilket sker når man er i naturen, vil ens amygdala, som producere 

angst-/stresshormoner, blive mindre, og ens hippocampus, der hvor vi tænker logisk/fornuftigt og der bliver produceret velfærds hormoner, bliver større. “Derfor er naturen den stærkeste medicin, vi har i forhold til mental sundhed,” siger han.

Mennesket er natur, og vi er tilpasset til at være i naturen. Det er ikke mange århundrede  siden vi levet i og af naturen. Dengang vi gjorde det, var der tre grundregler 

1. Få noget mad
2. Spare på energien
3. Formere sig

Det største problem for unge mennesker i dag er, at de hele tiden er på, og får aldrig mulighed for at opleve, at være tilstede kun i nuet, hvilket er ufatteligt vigtigt for kroppen. Der er to forskellige nervesystemer i kroppen, det parasympatiske og det sympatiske. 

Det sympatiske nervesystem er der hvor man er i alarmberedskab, som bruger rigtig mange resurser, det er der hvor man er på hele tiden. Det ligger i venstre hjernenhalvdel. Så er der det parasympatiske nervesystem i højre hjernehalvdel, som er der hvor man sanser, er og føler, der hvor kroppen restituerer. 

Dengang vi levede i naturen var vi 20% i det sympatiske nervesystem og 80% i det parasympatiske nervesystem. I dag er det omvendt, der er vi 80% i det sympatiske nervesystem og kun 20% i det parasympatiske nervesystem. Men man skal helst være lige meget i begge dele, for at kroppen  er i balance med sig selv. 

Vores hjerner vil hele tiden gå og analysere, om der er fare på færde, og aldrig føle at faren er over, hvis vi er i et bymiljø, derfor kan vi aldrig slappe af. 

Man kan lave et eksempel med et rådyr. Det kan stå at græsse, når den opfanger at der kommer en ulv, vil den reagere og flygte, overleve og derefter slappe af igen. Det er vi ikke i stand til, i den verden vi lever i, fordi vi hele tiden bliver bombarderet med indtryk vi skal tage stilling til. Især den unge generation er presset, af det med hele tiden at skulle være på. Unge har aldrig et lille pusterum hvor man føler at man er tilstede i nuet, og det har kroppen rigtig meget brug for, for at kunne restituere. 

Det der sker når vi kommer ud i naturen, er at de urinstinkter vi har, fra dengang vi levede der ude, tager over. Vi begynder at bruge det parasympatiske nervesystem, og vi ved at vores urinstinkter nok skal registrere hvis der kommer fare. Derfor er vi afslappede, indtil der kommer fare, så reagere vi, overlever og kan så slappe af igen. Når man er i naturen kan man nemlig afkode hvornår faren er overstået, imodsætning til hvis man går i et bymiljø. Det vil sige, at problemet er, at vi hele tiden går rundt og analysere om der er fare på færde, så vi får ikke fornemmelsen af, at faren er overstået og vi kan slappe af igen.

Derfor er stress den sygdom, som man siger vil være det største problem i fremtiden.

Men man kan ved hjælp af naturens virkning på os, og de pricipper man levede på dengang vi var et jæger- samlersamfund, få nogle af dem der er ramt af stress, tilbage på rette vej.

Simon syntes, at det er langt bedre at bruge f.eks naturterapi eller yoga/meditation, i forhold til medicin som lykkepiller. Lykkepiller vil nemlig give kroppen de velfærds hormoner, som den skal have, og da de kommer udefra, vil kroppen selv stoppe med at producere dem. Det vil give et dyk, når pillerne ikke hjælper mere, for så producere koppen ikke selv de velfærds hormoner, som den har brug for. Men når man bruger naturen, åndedrætsøvelser eller yoga så kommer de kirtler, som producere de her hormoner, på arbejde og så genopbygger kroppen sig selv. Derfor er “alternativ behandling” godt. 

Simon syntes dog, at det er forkert at kalde det alternativ behandling, da det er noget vi har brugt de sidste tusinde år, og det er den traditionelle måde at gøre det på, men vi er bare gået væk fra det, efter medicinindustrien er kommet.  

Simon har også selv valgt at arbejde med naturterapi, og forsker i hvordan det kan bruges til, at få folk i livskrise tilbage igen. Det gør han sammen med sin kollega Sigurd. 

Han har valgt det fordi, at han selv har fundet ud af, hvor godt det virkede på ham, dengang han fik stress, og vil nu gerne formidle til andre, hvad det er naturterapi kan og hvorfor naturen er så vigtig, som den er. Han vil meget gerne have unge mere ud i naturen. 

Simon ser et problem i fremtiden med dårlig social adfærd og ensomhed.

“Det meste foregår over sociale medier, og det er et problem, for dengang vi levede ude i naturen var vi bygget til, at kunne kende om andre mennesker var ven eller fjende ved hjælp af kropssprog og ansigtsmimik. Den evne får vi ikke stimuleret,  når næsten alt foregår over skærmen. Og hvis man sidder med skærmen fra man er helt lille, lærer man ikke at afkode kropssprog og ansigtsmimik, det vil skabe de her sociale problemer fordi, at man ikke kan fungere i et fællesskab” fortæller Simon. 

Simon tror at grunden til, at det er kvinder mellem 16 og 24 år, der er hårdest ramt af stress er fordi, at piger i den alder, generelt mere er på telefonen, hvilket er en af de største dræbere, da den nærmest styrer dit liv. Derfor kan det være helt befriende at lægge den væk. 

En anden grund er, at piger ser mange udfordringer og tager ofte ting lidt tungere en mænd. Mænd tager også mange ting tungt, men de viser det ikke, hvilket også kommer tilbage fra dengang, hvor vi var et jæger- og samlersamfund.

Det stresser også helt vildt, det med konstant at tænke over, hvad andre tænker om en. “Man kan se, at dem der ikke bruger så meget tid på det, har et lavere stressniveau og har flere venner,” siger Simon.

Alle de sociale medier er også stressende, da vi hele tiden bliver bombarderet med hvad idealet er, og hvordan man skal se ud som pige. Man tænker ikke over at det er photoshoppet, hvilket gør at det kan være helt umuligt at leve op til. Man jagter noget der er løgn, det er en falsk verden som man forestiller sig, og man kan derfor aldrig nå dertil.

“Prøv at tænk på alle de negative tanker og bekymringer, som man har når man er ung. 95% er løgn, det findes ikke, det er noget man selv opdigter. Bare det at man er bevidst om det, kan være med til at man kan få det bedre,” fortæller Simon.

Det som Simon og hans kollega Sigurd rigtig gerne vil, er at lære de unge hvad naturen kan. 

“Det vil være et godt redskab, at give unge mennesker, der er på hele tiden, den indsigt i, hvad naturterapi kan. Det som Sigurd og jeg er meget interesseret i er, at få en kultur ind i ungdommen, hvor man kommer ud og bruger naturen, både som naturterapi, men også til at skabe fælleskaber” siger Simon.

Han slutter tilsidst af med at fortælle, at naturen og naturterapi er rigtig vigtigt, det er der hvor vi er i den ”spontane opmærksomhed”, og det er der man kan få nogle pusterum. Men man kan selvfølgelig ikke bare gå rundt og sanse, føle og mærke hele tiden. Det er også rigtig vigtigt at kunne være i den “direkte opmærksomhed” og i den verden vi lever i. Man skal helst være lidt begge dele, sådan 50/50 for, at komme i balance med sig selv og have det godt.